Jobbeskrivelse
HR Operations Partner
HR Operations Partner

 

Vi søger en selvstændig og struktureret HR Operations Partner til vores HR Operations‑team i forbindelse med et barselsvikariat. I rollen får du en central funktion i at sikre stabil og compliant HR‑drift samt daglig support til ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.

Vikariatet løber fra 1. september 2026 til 31. august 2027. 

Stillingen er operationel og hands‑on med fokus på HR‑administration, compliance og lederstøtte. Du vil arbejde tæt sammen med Payroll, Legal og øvrige interne stakeholders og bidrage til ensartet og professionel HR‑praksis i Elopak. 

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af ansættelseskontrakter, tillæg og ændringer
  • Sikring af overholdelse af lovgivning, overenskomster og interne HR‑politikker
  • Håndtering af HR‑compliance og auditkrav (oplæring gives efter behov)
  • Vedligeholdelse af HR‑dokumentation og dokumentportaler
  • Administration og opfølgning på sygefravær og fraværsprocesser, herunder støtte til trivsel og tilbage‑til‑arbejde‑dialoger
  • Rådgivning af ledere i lovpligtige HR‑processer (fx sygefravær, orlov og barsel)
  • Daglig HR‑support til ledere og medarbejdere
  • Sparring om HR‑procedurer, ansættelsesvilkår og personalemæssige spørgsmål
  • Sikring af datakvalitet i HR‑systemer (SuccessFactors)
  • Tæt samarbejde med Payroll, Legal og andre interne stakeholders
  • Rekruttering af timelønnede medarbejdere til produktionen

 

Din profil

Vi søger en kollega, der arbejder selvstændigt, proaktivt og struktureret, og som trives med både detaljer og helhed. Du har stærke samarbejdsevner og formår at opbygge tillidsfulde relationer på tværs af organisationen.

Du har en solid systemforståelse og erfaring med datavedligehold i HR‑systemer, gerne SuccessFactors. Erfaring fra en international organisation og/eller en produktionsvirksomhed er en fordel.

Derudover trives du i et komplekst og foranderligt miljø, hvor du motiveres af løbende forbedringer, kvalitet og læring.

 

Vi forventer desuden, at du har:

 

  • En relevant videregående uddannelse inden for HR, Organisation, Ledelse, Kommunikation eller lignende
  • Minimum 2–3 års erfaring fra en lignende HR Operations‑ eller HR Generalist‑rolle
  • God viden om dansk ansættelsesret og HR‑compliance (overenskomster, barsel, orlov og sygefravær)
  • Flydende dansk og engelsk
  • Stærke kompetencer i Excel og PowerPoint samt erfaring med anvendelse af AI i arbejdet

 

Elopak tilbyder

Fast arbejdssted på fabrikken beliggende på Hovmarken 8 i Lystrup uden for Aarhus med gode forbindelser via letbane, bus og motorvejsnet. Arbejdstiden er inden for normal åbningstid, og mødetider kan tilpasses efter dine behov og ønsker.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med unik pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.

 

Ansøgning

Send os din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler, og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Forventet startdato er 01-01-2025 eller hurtigst muligt. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26 og 27

HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior HR Operations Partner, Stephanie Ringgaard, på tel. +4541175080. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Om Elopak

Elopak blev grundlagt i Norge i 1957 og er en førende, global leverandør af bæredygtig emballage og fyldemaskiner. Vi producerer kartoner til drikkevarer, bl.a. mælk og juice, samt flydende nonfood, som f.eks. vaskemiddel og sæbe. Den ikoniske Pure-Pak®-karton er et naturligt valg, når det kommer til at bevare og beskytte kundens produkter, og samtidig beskytte miljøet. 

Vores ca. 2,850 medarbejdere på tværs af mere end 40 lande er drevet af en fælles vision:“Chosen by people, packaged by nature”. Som afspejling af virksomhedens løfter; Empower, Unite og Accelerate, gør vores medarbejdere bæredygtig emballage til virkelighed med en mærkbar indvirkning på slutbrugernes forbrug. På tværs aflandegrænser er vi forenet i forhold til at tilbyde et alternativ til plastflasker. 

Elopak blev noteret på børsen i Oslo i juni 2021. Vi sælger mere end 14 milliarder kartoner om året i mere end 70 lande. Bæredygtighed er dybt forankret i vores DNA. Derfor er vi et stolt medlem af FN’s Global Compact, og har været CO2-neutral siden 2016. Læs mere på www.elopak.com eller følg os på @Elopak på LinkedIn.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist: 

Hovmarken 8, Lystrup, DK-8520, Denmark