Vi søger en engageret medarbejder til et sommervikariat på vores lager, som omfatter både færdigvarelager, råvarelager og affaldshåndtering. Vikariatet løber fra 1. juni til 21. august 2026, og der vil være mulighed for fastansættelse for den rette kandidat.
Arbejdsopgaver
- Modtagelse af råvarer, hjælpematerialer og pakker
- Servicering af produktionsmaskiner ifht. produktionsmaterialer
- Læsning i både trailer og container
- Lokationsstyring ved hjælp af ERP-system
- Affaldshåndtering
- Daglig kommunikation med kolleger fra egen og andre afdelinger
- Ad hoc opgaver relateret til færdigvare- og råvarelager
Faglige kompetencer
- Du har interesse for- og sætter dig hurtigt ind i nyt IT-udstyr
- Du behersker dansk skriftligt og mundtligt
- Du behersker engelsk på grundlæggende niveau
- Gaffeltruck certifikat B
- Gyldigt kørekort, da dette er påkrævet i forbindelse med Truckkørsel hos Elopak
Om dig som person
Du er nysgerrig og serviceminded, da vores afdeling fungerer som en støttefunktion for produktionen og sikrer levering til vores kunder. Du har et godt kvalitetsmindset og er fagligt stolt. Du har et stærkt kvalitetsmindset og er fagligt stolt af dit arbejde. Du møder alle typer opgaver med en positiv tilgang og trives i et miljø præget af struktur og orden. Du formår at arbejde selvstændigt. Du er proaktiv og ikke bange for at søge råd hos andre. Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og evnen til at håndtere pressede situationer vægtes højt.
Du er en teamplayer, der vil bidrage til at støtte dine 25 engagerede kollegaer i teamet.
Du er indforstået med at skulle arbejde på skiftehold bestående af aften- og weekendarbejde. Til gengæld vil du have faste friuger.
Elopak tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning, gode kollegaer, samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.
Ansøgning
Send os dit CV og et par ord om dig selv hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal. HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Warehouse Manager Lis Lykke Nielsen på telefon: 89807767.
Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook.
Om Elopak
Elopak blev grundlagt i Norge i 1957 og er en førende, global leverandør af bæredygtig emballage og fyldemaskiner. Vi producerer kartoner til drikkevarer, bl.a. mælk og juice, samt flydende nonfood, som f.eks. vaskemiddel og sæbe. Den ikoniske Pure-Pak®-karton er et naturligt valg, når det kommer til at bevare og beskytte kundens produkter, og samtidig beskytte miljøet.
Vores ca. 2,850 medarbejdere på tværs af mere end 40 lande er drevet af en fælles vision:“Chosen by people, packaged by nature”. Som afspejling af virksomhedens løfter; Empower, Unite og Accelerate, gør vores medarbejdere bæredygtig emballage til virkelighed med en mærkbar indvirkning på slutbrugernes forbrug. På tværs aflandegrænser er vi forenet i forhold til at tilbyde et alternativ til plastflasker.
Elopak blev noteret på børsen i Oslo i juni 2021. Vi sælger mere end 14 milliarder kartoner om året i mere end 70 lande. Bæredygtighed er dybt forankret i vores DNA. Derfor er vi et stolt medlem af FN’s Global Compact, og har været CO2-neutral siden 2016. Læs mere på www.elopak.com eller følg os på @Elopak på LinkedIn.
Hovmarken 8, Lystrup, DK-8520, Denmark