Medarbejdere til Prepress
Vil du være en del af et specialiseret team, hvor kvalitet, samarbejde og præcision er i fokus? I vores Prepress-afdeling arbejder vi med at modtage og bearbejde trykfiler, som konverteres til trykklare klichéer til brug i vores interne trykkeri.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med 4-5 kolleger i et fast team, så det er vigtigt, at du trives med samarbejde og tager del i det daglige arbejde.
Du kan læse mere om jobbet herunder, og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Prepress Manager John Brøgger på tlf. 25 78 77 79.
Arbejdsopgaver
- Fremstilling af klicheer
- Montering/afmontering af klicheer
- Klargøring af ordre
- Arkivering
Din profil
Du har gerne en baggrund som grafisk tekniker eller lignende. Vi lægger derudover vægt på, at du er engageret og kvalitetsbevidst med et højt drive i din hverdag. Du prioriterer sikkerhed, kvalitet og produktivitet i dit arbejde og har en naturlig ansvarsfølelse for dine opgaver. Samtidig er du indforstået med skifteholdsarbejde og trives i en hverdag, hvor tempoet kan variere.
Elopak tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning, gode kollegaer, samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.
Ansøgning
Send os dit CV hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal.
HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen.
Om Elopak
Elopak blev grundlagt i Norge i 1957 og er en førende, global leverandør af bæredygtig emballage og fyldemaskiner. Vi producerer kartoner til drikkevarer, bl.a. mælk og juice, samt flydende nonfood, som f.eks. vaskemiddel og sæbe. Den ikoniske Pure-Pak®-karton er et naturligt valg, når det kommer til at bevare og beskytte kundens produkter, og samtidig beskytte miljøet.
Vores ca. 2,850 medarbejdere på tværs af mere end 40 lande er drevet af en fælles vision:“Chosen by people, packaged by nature”. Som afspejling af virksomhedens løfter; Empower, Unite og Accelerate, gør vores medarbejdere bæredygtig emballage til virkelighed med en mærkbar indvirkning på slutbrugernes forbrug. På tværs aflandegrænser er vi forenet i forhold til at tilbyde et alternativ til plastflasker.
Elopak blev noteret på børsen i Oslo i juni 2021. Vi sælger mere end 14 milliarder kartoner om året i mere end 70 lande. Bæredygtighed er dybt forankret i vores DNA. Derfor er vi et stolt medlem af FN’s Global Compact, og har været CO2-neutral siden 2016. Læs mere på www.elopak.com eller følg os på @Elopak på LinkedIn.
Hovmarken 8, Lystrup, DK-8520, Denmark