Shift Electrician
Vil du arbejde med komplekse produktionslinjer, førerløse trucks, robotter og avanceret automation? Så er dette jobbet for dig.
Vi søger en Shift Electrician til vores Maintenance afdeling, der består af ca. 30 medarbejdere på tværs af el-, smede- og stanseområdet, reservedelslager samt Engineering og projekter.
Vi leder efter dig, der brænde for både driftsmæssig fejlfinding og for at optimere og systematisere vedligeholdsprocesser. Du får en grundig oplæring af vores værkstedsleder, så du bliver fortrolig med vores arbejdsgange og den brede maskinpark. Da oplæringen er omfattende, forventer vi, at du er nysgerrig og opsøgende i forhold til at tilegne dig ny viden.
Stillingen er på skiftehold (dag, aften og weekend), og du indgår senere i vagtordningen. Derfor bør din transporttid til Elopak være maks. 60 minutter.
Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål, så kontakt allerede nu Maintenance Manager Mogens Loch Rasmussen på 27 79 68 22. Du er også velkommen til at læse mere om jobbet og Elopak herunder
Arbejdsopgaver
- Fejlfinding og reparation
- Medvirke til videreudvikling og gennemførelse af systematisk vedligehold
- Sikre optimale løsninger i vedligeholdelsesarbejdet – både hvad angår tilrettelæggelse og udførelse
- Medvirke til gennemførsel af og støtte til projekter i Elopak - herunder reduktion af spild
- Vedligeholde dokumentation til produktionsudstyr
Faglige kompetencer
- Du kan have en baggrund som automatiktekniker, automatikfagtekniker, industrielektriker, industritekniker eller anden relevant el-faglig baggrund
- Du har teknisk viden og erfaring med optimerings- og forbedringsprojekter indenfor vedligehold
- Du behersker engelsk på grundlæggende niveau både mundtligt og skriftligt
- Du kan have erfaring inden for kartonnage / grafisk industri, men brancheerfaring er ikke et krav
- Det er en fordel hvis du har erfaring med Siemens S7, Win CC, HMI paneler samt erfaring med service, fejlfinding og reparation
Om dig
Du er positiv og serviceminded, da afdelingen fungerer som støtte for produktionen. Du arbejder systematisk og kan prioritere, når det kræves. Du trives med sparring og deler gerne viden, ligesom du ikke tøver med at søge hjælp hos kolleger. Du kan bruge manualer og instruktionsmateriale og er tryg ved at kontakte udenlandske leverandører.
Stillingen passer både til erfarne og nyuddannede.
Elopak tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning, en masse gode kollegaer, samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.
Ansøgning
Send os dit CV og et par ord om dig selv hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal.
HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen.
Læs mere om Elopak på vores hjemmeside https://www.elopak.com
Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook.
Om Elopak
Elopak blev grundlagt i Norge i 1957 og er en førende, global leverandør af bæredygtig emballage og fyldemaskiner. Vi producerer kartoner til drikkevarer, bl.a. mælk og juice, samt flydende nonfood, som f.eks. vaskemiddel og sæbe. Den ikoniske Pure-Pak®-karton er et naturligt valg, når det kommer til at bevare og beskytte kundens produkter, og samtidig beskytte miljøet.
Vores ca. 2,850 medarbejdere på tværs af mere end 40 lande er drevet af en fælles vision:“Chosen by people, packaged by nature”. Som afspejling af virksomhedens løfter; Empower, Unite og Accelerate, gør vores medarbejdere bæredygtig emballage til virkelighed med en mærkbar indvirkning på slutbrugernes forbrug. På tværs aflandegrænser er vi forenet i forhold til at tilbyde et alternativ til plastflasker.
Elopak blev noteret på børsen i Oslo i juni 2021. Vi sælger mere end 14 milliarder kartoner om året i mere end 70 lande. Bæredygtighed er dybt forankret i vores DNA. Derfor er vi et stolt medlem af FN’s Global Compact, og har været CO2-neutral siden 2016. Læs mere på www.elopak.com eller følg os på @Elopak på LinkedIn.
Hovmarken 8, Lystrup, DK-8520, Denmark